Firenze

 

Firenza

Firenze blev, under navnet Florentia, grundlagt 59 f.Kr., som en romersk koloni. I middelalderen var Firenze et vigtigt handels- og finanscenter. Byen betragtes ofte som arnestedet for den italienske Renæssance. Den mægtige bankierfamilie Medici styrede byen enevældigt fra 1434.

 Værd at vide

Firenze er kendt for sin kunst og arkitektur, og mange af de største europæiske kunstnere siden år 1000 har været tilknyttet byen: Det anslås at 350 ud af de 1000 største europæiske kunstnere i dette tidsrum enten har boet eller arbejdet i Firenze. Det historiske centrum har været på UNESCO’s Verdensarvsliste siden 1982.

Værd at besøge

 Den gamle bydel i Firenze er det største område i Europa med ensrettet trafik. Byen har en lang række kendte arkitektoniske bygninger som for eksempel:

Cattedrale di Santa Maria del Fiore – en gotisk katedral med klokketårn og romansk dåbskapel.
San Michele, gotisk kirke
Santa Croce, gotisk kirke, med bl.a. Michelangelos, Galileis og Machiavellis grave.
San Lorenzo, renæssancekirke, med bl.a. Niels Stensens grav.
San Marcoklosteret, nu et museum
Bargello, det tidligere rådhus
Palazzo Vecchio, rådhus
Loggia dei Lanzi, søjlehal
Palazzo Pitti, renæssancepalads
Galleria degli Uffizi, kunstmuseum i verdensklasse
Ponte Vecchio er den berømte bro over floden Arno.

De to mest markante bygninger i Firenzes “skyline” er tårnet på Palazzo Vecchio og den store kuppel på domkirken, mens den mest emblematiske bygning for Firenze nok er broen Ponte Vecchio hvor en række “huse” er bygget på. Ponte Vecchio er også en del af Corridoio Vasariano der er lukket korridor der går tværs igennem en del af centrum fra Palazzo Pitti syd for Arno til Palazzo Vecchio Nord for.